Indendørs loppemarked i Virumhallerne
Loppemarkedet i Virumhallen er et tilbagevende loppemarked, som mindst bliver afholdt to gange om året. De faste markedsdage er ligger den sidste søndag i vinterferien (uge 7) og den anden ligger den sidste søndag i efterårsferien (uge 42).
Loppemarkedet består af 77 pladser og der kommer til hver markedsdag, mellem 1000 og 1200 gæster.
Der er entre på 25 kr. – Børn under 12 år er gratis.
Loppemarkedet foregår i virumhallernes hal 2 og er i tidsrummet fra 9-14.
Følg med på facebook.dk/virumloppemarked for nyheder og information.
Næste marked: 23. oktober.
Når du skal booke din stadeplads vil det være synligt her på siden.
Det pågældende marked vil først være synligt når salget er åbent.
Salget for loppemarkedet i uge 7 åbner i starten af januar og salget til loppemarkedet i uge 42 åbner i starten af september. De gode pladser forsvinder hurtigt, så det er om at være klar på dagen.
Du kan følge med på Facebook eller her på hjemmesiden for de mere præcise datoer.
Loppemarkedet ved Virumhallerne bliver arrangeret af ildsjæle fra Virum-Sorgenfri Håndboldklub.
Alt overskud går til håndboldklubbens ungdomsafdeling, så de kan få nyt udstyr, komme på ture og i det hele taget få det lidt sjovere, hver gang de er til håndboldtræning i Virumhallen.